Gå til hoved indhold

Hverdagsliv på Lindely

Sammen med dig vil vi skabe den bedst mulige hverdag.

På Lindely stræber vi efter, at du får en god og tryg hverdag præget af livskvalitet og gode relationer. Vi ved, at det er en stor omvæltning at flytte i plejebolig efter et langt liv i egen bolig, og derfor har vi fokus på, at du falder godt til. Når du flytter ind, får du for eksempel tilknyttet en kontaktperson, som er tæt på dig i hverdagen og kender dig og dine pårørende.

Vi ønsker, at du skal kunne leve dit liv ud fra dine tidligere vaner og rutiner så vidt muligt.

Pårørende

Samarbejde med dine pårørende er en stor og uundværlig resurse for dig. Din primære pårørende er den person, som du har tættest relation til, og som du udpeger ved indflytningen. Måske er det din nære pårørende, der kender til dine særlige ønsker og behov, og som kan bidrage til din hverdag med afsæt i dit levede liv, hvis du ønsker det.

Personalet gør sig umage med at understøtte et godt og aktivt samarbejde med pårørende til glæde for alle parter, således at Lindely både er et godt sted at være beboer og et rart sted at komme for din familie og venner.

Et tæt samarbejde mellem dig, dine pårørende og personalet kræver åbenhed og afstemning af gensidige forventninger.

Vi opfordrer pårørende til at deltage i fester, udflugter osv., når vi inviterer, da det er en kærkommen lejlighed til at mødes.

Læs også brochuren 'Velkommen til Lindely'